TRANSFORMATION FREMFOR NEDRIVNING


Potentialet, ved at bygge ekstra etagem2 på vores eksisterende bygningsmasse i højden, er stort.

I modsætning til den robuste murermestervilla, er nyere etplans typehuse, typisk konstruktivt optimeret, hvilket umiddelbart gør det omstændigt at bygge til i højden. Mange relativt nye m2 rives ned på den konto.

Med en nænsom og ressourcebevidst tilgang, har OS transformeret et lavloftet typehus fra 1998 til en to plans byvilla. Med 4 skruefundamenter, som ekstra understøtning, har det været muligt at reducere indgrebet til det minimale og bevare facader og det eksisterende terrændæk med gulvvarme. Eksisterende vinduer, døre og facader bevares.

En ny 1. sal er udført i træ med åndbare facader, hørisolering, dampbremse fremfor dampspærre og træfiber baseret undertag og vindspærre. Ovenlys tillader krydsventilering af huset og en sinusplade beklædning binder det eksisterende og det nye sammen.

 

Entreprenør / Egen Vinding og datter.

 

Before